Ja, dette emne er ikke nyt fra mig - og også kendt af mange andre forældre! Men jeg bliver ved med at vænne tilbage det store spørgsmål, om mine kære drenge (5,5 år og 3,5 år), skal gå i dagis. Det gør de nu, 3-4 dage på veckon, ca 4 timer; leg inde, frokost, og leg ude.
Jeg synes det er et hårdt miljø; mange børn (40, fordelt på to stuer), og ikke mange vuxne til at se efter, lære og hælpe dem.
Jeg føler samtidig, der er stor forskel på børnehavebørn og hjemmebørn, som endnu ikke har lært at "bide fra sig", og være rå i filten (mao. at være overladt til sig selv hver eneste dag).
Mange siger til mig, at det ruster dem til skolen -
men bliver man mon rustet af at være uden for sit sikre område, og uden sine nære Jeg tvivler, men kan også frygte, at livet bliver endnu hårdere, når man kommer hjemmefra, og ikke er "som de andre"....
Men..... hvem ønsker, at se sine børn blive til små dumma unger, bare for at de skal kunne klare sig..
.
. Trygga, självständiga, kreativa... Jag tycker helt enkelt att du ska följa din egen inre röst och inte lyssna för mycket på vad andra säger. DU känner bäst vad som är bäst för dina barn. Vad som passar dem bäst. Och umgås med andra barn - och folk i stort - kan man ju faktiskt göra utan att gå på dagis. Att ingå i någon annan grupp (musik, dans, gymnastik, träning av nåt slag) när man blivit lite större tror jag kan vara bra. Fortsätter min kille sjunga och musicera med sån glöd som han gör idag 
& Lilltufsan född feb -06